Coste Rouge

Coste Rouge

(Næsten) alle danskere kender Château de Caïx! Her er «Coste Rouge»!

Vi kender Château de Caïx som regentparrets franske sommerresidens og som stedet hvorfra prinsens vine stammer.

Cahors-området er andet og mere. Som Jyllands-Posten udtrykker det (JP 2/10/99) : «Cahors er rigtig bondeland i ordets bedste betydning, og et dejligt uspoleret hjørne af Frankrig, hvor floden Lot snor og bugter sig fra øst mod vest gennem et idyllisk landskab og omkring stejle klipper og skrænter af ler og kalk ».

Nu har du mulighed for at leje "Coste Rouge", «den røde skrænt» (skyldes jordens farve), som er et sommerhus beliggende få hundrede meter fra Dronning Margrethes slot. På toppen af skrænten, med udsigt over floden og dalen, ligger Coste Rouge: Et flot, rummeligt sommerhus i fredelige omgivelser, som kan give dig og din familie en uforglemmelig oplevelse af naturens bedste sider. Vidste du, at Cahors-området er et af de mest solrige områder i Frankrig…og at caféernes priser i øvrigt kun er det halve af hvad de er i Paris og på Rivieraen?

Her har du mulighed for at gå på det lokale torv, der bugner af friske varer. For ikke at nævne vinen: Alle kender den ! Hvis det ikke er tilfældet, kommer I hurtigt til det. Udbudet er virkelig stort. Så langt øjet rækker, er der vinmarker…og vingårde!

Panorama

Vi er i Périgord/Quercy området. Det siges, at folk her lever længere end i andre franske regioner, og at det skyldes den gode mad. Det med gastronomien kan I jo selv undersøge...

«Roquefort-tærte, Ballotine af vildand, Havtaske i sauce chaud froid...». Opskrifterne, der serveres i Jyllands-Posten, kan man selvfølgelig godt gå i gang med. Men det er nu meget nemmere at gå på opdagelse og spise på restaurant. En fem retters menu for ca. 100 kr. inkl. vin er meget almindeligt, så...

Udflugtsmulighederne er talrige!

Gå på opdagelsesrejse under jorden – ungerne vil elske det – og besøg nogle af verdens ældste grotter – Pech-Merle, Bellevue, osv. Vi befinder os jo i Lascaux området. Det er uhyggelig sjovt!

Morgonsol

Du kan også vælge at besøge Padirac – en afgrund på knap 80 m – og sejle på floden under jorden. Eller kravle op og besøge den fantastiske bjergby Rocamadour.

Man kan også bare slappe af og nyde livet på stedet. Man kan ride, bade i Lot-floden, vandre, cykle og endda hoppe ud fra skrænten... med en paraglider!.

Der er så godt som alle faciliteter i huset : Et moderne køkken (vaskemaskine, komfur med keramiske plader, mikrobølgeovn), en stor stue med sovesofa og brændeovn (hvis det altså bliver nødvendigt : det er nok mere for hyggens skyld !), en stor og pragtfuld terrasse ; et stort værelse og en rummelig hems (hver indeholdende 2 senge og 2 reservesenge) og et stort badeværelse med brusekabine.

Husets beboelsesareal er på mere end 100 m², ekskl. terrasse.

Det mest spektakulære er nok husets beliggenhed : flere hektar egetræsskov og én hektar vinmark, som især skal opleves ved solnedgang. Romantikken fejler altså ikke noget !

Rum i huset Køkken

Udlejningsperioden strækker sig fra lørdag (kl. 14.00) til lørdag (kl.12.00). El- og vandforbrug afregnes efter hver udlejningsperiode. Der er sengeplads til 8 personer. 2 mountain bikes (voksen) er stillet til rådighed.

For yderligere information kontakt venligst : Christophe Delrive, tlf.: (+45) 5150 8844, eller e-mail: info@coste-rouge.com